Følg ESA-astronaut Andreas Mogensen

Strålingsmålinger

(European Crew Personal Active Dosimetry (EuCPAD))

Strålingen i rummet er stærkere end her på Jorden, fordi astronauterne ikke er beskyttet af Jordens atmosfære.

Strålingens sammensætning er også anderledes end under atmosfærens beskyttende virkning. Derfor skal man holde øje med, hvor meget radioaktiv stråling hver person modtager, så Andreas Mogensen skal bære et dosimeter ligesom personale her på Jorden, som arbejder i strålingsmiljøer - for eksempel på hospitaler, tandklinikker, kernekraftværker eller fly.

Dosimetret udlæser målinger hele tiden og sender dem videre til en modtagestation på ISS via trådløs teknologi.