Følg ESA-astronaut Andreas Mogensen

Aquaporin Membraner

Aquaporiner er proteiner, som kan filtrere vandet fra i forskellige typer af vandige opløsninger. Med et sådant filter kan man rense spildevand i rummet, og en videreudvikling kan anvendes til fremstilling af drikkevand fra salt havvand eller brakvand i vandfattige områder på Jorden.

Forsøget,  som ingeniører fra det danske Aquaporin Space Alliance (ASA - et samarbejde mellem firmaerne Aquaporin og Danish Aerospace) står bag, skal afprøve en ny type membranteknologi til vandrensning i rummet.

Aquaporin Inside™-membraner benytter aquaporin-molekyler til transport af vand gennem et filter. Aquaporiner er naturens eget vandfilter og fremmer en hurtig og yderst selektiv vandtransport i naturen.

Aquaporin-membranerne skal afprøves i vægtløshed, og forsøget skal være med til at finder bedre rensesystemer til genbrug og rensning af vand på rumstationen og ved fremtidige rumrejser.