Følg ESA-astronaut Andreas Mogensen
Alt OK. (Foto: ESA)

På havets bund

Som forberedelse på sit arbejde i rummet har Andreas Mogensen været igennem de to undervandsøvelser Seatest og Neemo.

Øvelserne gennemføres på undervandsbasen Aquarius, der egentlig er ejet af USAs havmyndighed NOAA og bestyres af Floridas internationale universitet.

For NASA og ESA er basen unik og velegnet til at træne astronauter i et miljø, der minder om det de vil møde i rummet.

SEATEST

Som led i astronauternes træning skal de igennem en undervandstest. Andreas Mogensen tog denne test i Florida, USA, i efteråret 2013 sammen med to amerikanske og en japansk astronaut.

I fire nætter opholdt de fire sig 20 meter under havets overflade. De skulle øve procedurer, som man skal anvende på rumstationen, og øve sig på at gå rumvandring i vandmiljøet.

Hver dag gik to af dem på en tre timers ”vandvandring”, mens de to andre fulgte med fra undervandsstationen. Om eftermiddagen byttede de.

På disse vandringer øvede de sig på at bevæge sig i forskellige typer af terræn og på at sætte sensorer ud - opgaver, der minder om arbejdet på rumstationen.

Hist og her samlede de også prøver af havbunden, blandt andet ved hjælp af en særlig type boremaskine.

Som at hoppe på månen

Den tredje dag skiftede astronauterne deres vægte, så de kunne genskabe en tyngdekraft som på Månen. Disse måne-rumvandringerne blev Andreas' favoritture.

"Det er en fantastisk følelse at hoppe op og ned som en bold på overfladen", fortalte han om oplevelsen. 

Test af motionsudstyr

På undervandsstationen afprøvede Andreas og hans kolleger også udstyr, som astronauterne kan bruge til fysisk træning i rummet. 

Astronauter på rummissioner er nødt til at motionere to timer hver dag for at holde sig i form og imødegå de negative effekter på kroppen, når man lever i vægtløshed.

Træningsredskaber på rumstationen fungerer fint. Men de er for store til at kunne bruges på mindre rumfartøjer.

Andreas Mogensen afs undervandstest afprøvede han et ”træningscenter-i-en-boks” - en computer, der kan variere modstand, når astronauterne træner på rumstationen -  og dermed give dem en mere komplet træning. .

NEEMO

NEEMO er en forkortelse for NASA Extreme Environment Mission Operations. Andreas Mogensen var med på Neemo-mission 19 i september 2014.

 I syv dage opholdt Andreas og canadiske Jeremy Hansen sig under vandet.

Der skulle de træne på rumvandring, og de blev hjulpet af ESAs franske astronaut Hervé Stevenin, mens NASA-astronauten Randy Bresnik ledte missionen.

Rumbase under vandet

NEEMO’s undervandsbolig er ved Aquarius Reef Base, i Florida og fungerer som en kunstig rumbase.

Opholdet forbereder astronauterne på at blive vant til alt udstyret. Samtidig skal de løse opgaver og finde ud af at håndtere vægtløshed.

Erfaringerne fra NEEMO er vigtige, fordi de kan forberede astronatuerne den type tyngdekraft de vil møde senere på ISS.

Andreas tester en "vandslæde" (Foto: ESA)

På vandvandring

Under NEEMO-missionerne simulerer man rumvandringer. Astronauterne skal ud på regelmæssige ”waterwalks" i fuldt dykkerudstyr.

 Ved forskellige niveauer af tyngdekraft tester de, hvordan redskaber kan blive brugt, når mennesker lander på Månen, Mars eller en asteroide.

Vandvandringerne tester også kommunikation mellem kontrolcentret og astronauterne under de våde udflugter.

Andreas har lavet videoer fra både træning til NEEMO 19 og selve missionen. Her kan du se dem med danske undertekster.

NEEMO 19 holdet (Foto: ESA)