Følg ESA-astronaut Andreas Mogensen
ESA-astronaut Luca Parmitanos foto af kollega på arbejde. (Foto: ESA)

En dag på ISS

En hverdag på rumstationen

Efter omtrent otte timers søvn er det ”morgen” for astronauterne. På grund af de 16 solopgange og solnedgange i løbet af et døgn, som man når igennem på rumstationen, er det ikke nemt at vide, hvornår det er morgen.

Løsningen har været at følge tidszonen i London, England. Og så må astronauterne lytte til vækkeuret, præcis som vi andre på Jorden. 

Efter en rask kropsvask med klud, spiser astronauterne morgenmad. At planlægge hver dag er vigtigt. Under morgenmaden har hele besætningen derfor en lille snak om de opgaver, der skal løses i løbet af dagen.

Arbejde og spisepauser

Opgaverne består som regel af husligt arbejde og reparation af ting og sager. Nogle gange går astronauterne ud på rumvandring, hvor de reparerer eller bygger på rumstationen.

Præcis som på Jorden kan astronauterne regne med de tre faste måltider morgenmad, frokost og aftensmad. Desuden kan de hele tiden snuppe en snack. 

Men astronauterne må passe godt på, at de ikke spiser for meget, for de bruger meget mindre muskelkraft i vægtløs tilstand end på Jorden.

ESA-astronaut Andre Kuipers skifter modul på et eksperiment. (Foto: ESA)

Træning

Træning på rumstationen er vigtig for at astronauterne kan holde sig i form og ikke blive syge, så det bruger de meget tid på. 

På grund af vægtløsheden svæver de rundt uden at bruge deres muskler ret meget. Derfor bliver musklerne svage og slappe.

Skellettet bliver også nedbrudt, og det er farligt. Derfor skal astronauterne træne i mindst to timer hver dag.

ESA-astronaut Luca Parmitano tager en tur på motionscyklen. (Foto: ESA)

Fritid

Livet på rumstationen er ikke kun arbejde og workout. Astronauterne har også lidt fritid. Med dagens teknologi må de, der bor på rumstationen, få og sende mails fra venner og familie. De må også kommunikere med Jorden via videosamtaler.

Efter de har udført dagens dont, er det almindeligt at bruge tid på at kikke ud af vinduet og ned på vores Jord. For eksempel kan de se smukke byer, nordlys, lynnedslag, solnedgange og solopgange.

Mange astronauter fortæller, at det er det de helst bruger fritiden på, fordi det er så ubeskriveligt smukt. Ellers kan de lytte til musik, læse bøger eller se film.

Billede: NASA/ESA