Følg ESA-astronaut Andreas Mogensen
ASIM-projektet som det kommer til at se ud. (DTU Space/Jan Erik Rasmussen)

Dansk deltagelse på ISS

 

Danmarks deltagelse på ISS

Danmark deltager nu i to ESA-programmer, der knytter sig til den internationale rumstation (ISS):

  • ISS Exploitation-programmet, som finansierer opbygning og drift af rumstationen og de transportfartøjer, som fragter udstyr og fornødenheder til ISS.
  • European Life and Physical Science Programme (ELIPS), som har til formål at udvikle udstyr til brug for forskning på ISS.

Danmark har i de seneste 15 år deltaget i aktiviteter knyttet til rumstationen, og danske virksomheder og universiteter har i den tid haft en række forskellige opgaver.

Humanfysiologisk forskning

Aktiviteterne omfatter især den danske jordstation (USOC)  ved Danish Aerospace Company i Odense.

Jordstationen nedtager blandt andet data fra humanfysiologiske forsøg, der gennemføres med lungefunktionsudstyret ”Pulmonary Function System” (PFS) og den bærbare version, PPFS. Udstyret måler på en række forhold af betydning for astronauternes sundhed uden brug af kanyle.

Danish Aerospace Company har via en kontrakt med NASA udviklet en motionscykel til rumstationen, som astronauterne bruger til humanfysiologiske forsøg i kombination med PFS/PPFS - og selvfølgelig til motionstræning.

Danske forskere har gennem årene også benyttet ISS til forskning i knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme.

Vægtløshed forårsager tab af både knoglemasse og muskler, men dette kan genopbygges ved målrettet træning. På grund af vægtløsheden lider astronauter af de samme problemer som hjerte-kar-patienter. Dansk forskning har i den forbindelse påvist et øget behov for saltindtag hos hjertepatienter.

Forskning i lyn og torden

Et andet ISS-projekt udspringer af et forslag fra DTU Space, der fortsat har den videnskabelige ledelse i projektet. Atmosphere-Space Interactions Monitor (ASIM) hedder projektet, der foregår i samarbejde med andre lande i ESA.

ASIM-instrumentet bliver udstyret med optiske kameraer og røntgenkameraer. Det sættes op på den internationale rumstation og skal derfra skal observere og filme gigantiske lyn ovenover skyerne.

ASIM skal undersøge, om de gigantiske lyn blot er et spektakulært naturfænomen, eller om de også ændrer den kemiske sammensætning af atmosfæren, så ozonlaget og klimaet på Jorden bliver påvirket.

Lyn sæt fra rummet (Foto: ESA)

DTU Space udfører teoretisk og observationel forskning i gigantiske elektriske udladninger mellem tordenvejr og ionosfæren. ASIM-instrumentet, som bygges af instituttet og opsendes til rumstationen i 2016, vil give et kvantespring i vores forståelse af disse fysiske fænomener.

Sådan er ASIM-instrumentet opbygget

MMIA på tegningen er optiske detektorer som kameraer og fotometre. MXGS er røntgen- og gammastrålingsmodtagere.

Den store kasse med huller oven på MXGS-detektoren er en såkaldt kodet maske, der er nødvendig for at få skabt billeder ud af røntgenstrålerne.

De lange støttestrukturer er nødvendige for at få skabt et åbent udsyn for kameraerne.

DHPU er den del, der står for datahåndtering og energi til systemet.

 

 

Anden dansk forskning på ISS

”Extraterrestrial Geomicrobiology Package” (E-GEM), er et projekt, som skal forbedre metoderne til at identificere liv under ekstreme forhold. Projektet ledes af Kai Finster fra Aarhus Universitet og ser blandt andet på, hvilken betydning luftbakterier har for klimaforandringerne på Grønland.

Daniela Gabriele Grimm, der er professor i rummedicin ved Aarhus Universitet, deltager i et forsøg under tysk ledelse med kræftceller i vægtløshed.