Følg ESA-astronaut Andreas Mogensen
Der skal et stort bord til i ESA-hovedkvarteret. (Foto: ESA)

ESA: Europas port til rummet

Det Europæiske Rumagentur har som opgave at styre udviklingen af Europas rumaktiviteter. ESA skal sikre, at landenes investeringer i rummet giver fordele for Europas borgere og resten af verden.

Som international organisation med nu 22 medlemsstater kan ESA koordinere økonomiske og intellektuelle resourcer, så man kan gennemføre projekter og aktiviteter, som ellers falder langt udenfor hvad de enkelte lande selv ville kunne opnå.

Danmark var blandt de 10 lande, der stiftede ESA.

Gennemfører Europas rumprogram

ESA planlægger og udfører Europas rumprogram. Projekterne i ESAs program har som mål at udforske Jorden, dens nærmeste rummiljø, vores solsystem og universet.

Agenturet skal også udvikle satellit-baseret teknologi og tjenesteydelser samt og promovere europæisk industri.

ESA arbejder tæt sammen med andre rumorganisationer verden over - men selvfølgelig ikke mindst de amerikanske og russiske rumfartsorganisationer.

ESAs hovedkvarter i Paris. (Foto: ESA)

Medlemslandene

Belgien,  Danmark, Estland, Finland, Frankrig,  Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Canada deltager i nogle projekter via en samarbejdsaftale.

Dertil kommer, at landene Bulgarien,  Letland, Litauen, Slovakiet og Slovenien er "europæiske samarbejdende stater". Også andre lande har også underskrevet samarbejdsaftaler med ESA.

ESAs medlemslande og samarbejdslande

ESAs beliggenhed

ESAs hovedkvarter ligger i Paris, og det er her politik og programmer bestemmes. Rundt omkring i Europa ligger flere tekniske centre med hver sit ansvarsområde:

ESA råder desuden over en rumbase til raketopsendelse i Fransk Guyana, Sydamerika, ligesom man har en række jord- og sporingsstationer rundt omkring på kloden. 

Maspalomas-jordstation med 15 meter antenne, Gran Canaria, Spanien. (Foto: ESA)

Kilde: