Følg ESA-astronaut Andreas Mogensen
Europa. (Foto: ESA)

Europas rumfartsorganisation

At udforske universet og sende satellitter og mennesker ud i rummet er nogle af de store udfordringer for udviklede lande i det 21. århundrede.

Denne opgave løses i Europa af den fælleseuropæiske organisation European Space Agency, ESA, der har hovedsæde i Paris, Frankrig.

Målet med ESA er at bedrive rumforskning med fredelige formål og bringe landene sammen om både den videnskabelige forskning og udviklingen af den nødvendige rumfartsteknologi.

Resultatet af den mangeårige investering i rumfart kommer blandt andet tilbage til Europas lande i form af arbejdspladser, økonomisk vækst, bedre tjenesteydelser og kommunikation samt større sikkerhed.

 

Startede tidligt i 1960'erne

Ideen til et europæisk rumsamarbejde stammer helt fra de tidlige 1960'ere. Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland og Storbritannien gik sammen i en organisation for at bygge en fælles raket.

I 1962 blev der stiftet en søsterorganisation med det formål at opsende satellitter. Ud over de seks nævnte lande deltog også Danmark, Sverige, Spanien og Schweiz i dette samarbejde.

I 1975 blev de to organisationer afløst af den nye fælles rumfartsorganisation ESA, og ved samme lejlighed blev Irland også medlem. Siden er fulgt en række nye medlemslande, og netop i år er Ungarn på vej til at blive ESA-medlemsland nr. 22.

En stor organisation

ESA er vokset til at blive en førende international organisation med omkring 2000 ansatte fra de forskellige medlemsstater.

Det europæiske samarbejde har bygget sig stærkt med den europæiske rumbase i Kourou, Sydamerika, opbygningen af de kraftige Ariane-satellitter samt opsendelsen af en lang række markante videnskabelige projekter som nogle af de vigtige hjørnesten.

Hvor kommer ESAs midler fra?

En del af ESA’s aktiviteter er det obligatorisk for medlemslandene at betale til. Det gælder rumforskningsprogrammerne og det generelle budget, som finansieres via økonomiske bidrag fra alle organisationens medlemsstater og beregnes ud fra hvert lands bruttonationalprodukt.

Derudover har ESA en række frivillige programmer. Her beslutter det enkelte land, hvad det vil deltage i og hvor meget man vil betale til projektet.

ESA's budget for 2014 var på omkring 4,1 milliarder euro eller ca. 31 milliarder kroner. Heraf betaler Danmark ca. 25 millioner euro eller omkring 190 millioner kroner.

Så meget bidrager de enkelte lande til ESA:
25 procent: Tyskland.
24 procent: Frankrig.
13 procent: Italien.
9,6 procent: Storbritannien.
6 procent: Belgien.
4,8 procent: Spanien.
2,4-2,6 procent: Sverige og Holland.
1,6 procent: Østrig.
0,8-0,9 procent: Danmark og Polen.
0,4-0,6 procent: Finland, Grækenland, Luxembourg, Rumænien, Portugal, Irland og Tjekkiet.

 

Skal have pengene igen

Et vigtigt princip i samarbejdet er, at de lande, der bidrager økonomisk til programmerne, også skal have noget igen i form af industri- og forskningskontrakter mv.

Således søger man at investere et beløb i hver medlemsstat, der omtrentligt svarer til landets bidrag. 

I gennemsnit betaler hver indbygger i ESAs medlemslande nogenlunde hvad der svarer til en biografbillet i skattekroner, øremærket til rumfart. I USA er investeringerne i civile rumfartsaktiviteter næsten fire gange så store. 

Hvordan arbejder ESA?

ESAs Råd (Council) er organisationens styrende organ, der udstikker de basale retningslinjer for den politik, der skal styre udviklingen af det europæiske rumfartsprogram. Det er typisk landenes forskningsminister, der har sæde i dette råd.

Hver medlemsstat er repræsenteret i rådet og har én stemme uanset landets størrelse og størrelsen af dets økonomiske bidrag. 

For øjeblikket er franskmanden Jean-Jacques Dordain generaldirektør for ESA.