Følg ESA-astronaut Andreas Mogensen
Ariane 5 liftoff den 26. april 2015. (Foto: ESA)

ESA-raketter

ESA bruger raketter til forskellige formål. ESA laver meget rumforskning. Jordobservationssatellitter, kommunikationssatellitter, teleskoper og rumsonder sendes hyppigt op i rummet. De kan ikke skyde sig selv op, og derfor bruger vi løfteraketter til at få dem i rummet. 

Soyuz

Soyuz (A-2) er en løfteraket fra Rusland. Den bruges til at opsende rumskibet Soyuz, som er en del af Soyuz-programmet.

Nu bruges den også til at sende det ubemandede rumfartøj Progress op til den internationale rumstation samt til at sende kommercielle satellitter i rummet.

Soyuz-U-raketterne bruger paraffin og flydende oxygen (ilt) som brændstof. Soyuz-raketten blev introduceret i 1966. Den var oprindelig en tretrinsraket, men en variant blev lavet med et fjerde rakettrin for at kunde nå højere elliptiske baner.

Tværsnit af Soyuz-raket med to satellitter ombord. (Tegning: ESA)

Verdens mest anvendte raket

Produktionen af Soyuz-raketter nåede sit højdepunkt i 1980'erne, da der blev lavet 60 af dem om året. Det er verdens mest anvendte raket med 1700 opsendelser bag sig.

Soyuz er en mellemstor raket. Den udgave (version 2), der bruges af ESA, kaldes Soyuz-ST. Den har kræfter til at løfte op til 3 tons til en geostationær bane.

I 2011 var det første gang en Soyuz blev sendt op fra Fransk Guyana. Det var en historisk begivenhed, da det var første gang en Soyuz blev sendt op fra en anden base end Baikonur eller Plesetsk. Det var en milepæl i samarbejdet mellem Rusland og Europa. 

Ariane

Ariane-raket flyttes på basen i Kourou. (Foto: ESA)
Ariane 5

Ariane 5 er en europæisk totrins løfteraket primært til at opsende satellitter til synkronbanen (den geostationære bane). Ariane 5 sendes op seks til syv gange om året. Ariane 5 opsendes i lighed med de tidligere Ariane 1-4 fra den franske rumbase Kourou i Fransk Guyana.

De forskellige trin:

  • Nulte trin: Ariane 5 har to 31 meter høje faststofraketter (EAP), der afbrænder 238 tons aluminium og ammoniumperklorat i 123 sekunder.
  • Første trin: Førstetrinnet (EPC), på 30,5 m har én motor, Vulcain, der anvender 134 tons flydende ilt og 25 tons flydende brint og brænder i 540 sekunder.
  • Andet trin: Ariane 5-familien anvender to forskellige versioner af det andet trin: EPS og ESC. EPS er 3,4 meter med en Aestus-motor og anvender hypergolsk monometylhydrazin og N2O4 og brænder i 800 sekunder. ESC er 4,7 meter med en HM7B-motor og anvender 14 tons flydende ilt og brint. HM7B er en videreudvikling af Ariane 4's tredjetrin.


De forskellige generationer af Ariane 5 er Ariane 5 G, Ariane 5 G+, Ariane 5GS, Ariane 5 ECA, Ariane 5 ES-ATV og Ariane 5 ECB. De typiske nyttelaster, altså det raketterne sender op i rummet, er kommunikationssatellitter. Men Ariane 5 har også sendt andre satellitter op. Blandt andet en miljøovervågningssatellit, en månesonde, Rosetta (kometsonde), ATV (forsyningsfartøj til ISS), Planck (baggrundsstråling) og Herschel (rumteleskop).

Ariane-familien. (Foto: ESA/Arianespace/CNES)


De tidligere Ariane-raketter: 1-4

Før Ariane 5 brugte ESA en række tidligere generationer af Ariane. De typiske nyttelaster var kommunikationssatellitter, men andre typer nyttelaster blev også fragtet til rummet med Ariane. Det var blandt andet jordovervågningssatellitter, et infrarødt teleskop og en rumsonde, der undersøgte ”Halleys komet”. Ariane 1-4 var alle tretrinsraketter.

Ariane er opkaldt efter Ariadne fra den græske mytologi. Ariadnes brudekrans er stjernebilledet Ariadnes Krans, bedre kendt som den Nordlige Krone (Corona Borealis).