Følg ESA-astronaut Andreas Mogensen
Billede: CNES/Novespace, 2014

Fra rumdragt til huddragt med Skinsuit

ESAs Space Medicine Office (afdelingen for rummedicin) er lokaliseret på ESAs European Astronaut Centre (EAC) i Köln, hvor man er igang med at udvikle et såkaldt Skinsuit (bogstaveligt: huddragt) som vil kunne afhjælpe de rygproblemer astronauterne har i rummet.

Astronauternes kroppe tilpasser sig den vægtløsetilstand i rummet på måder der ikke altid er gavnlige. F.eks skrumper knogler og muskler idet de har lettere opgaver uden tyngdekraft. Det er erfaret at astronauter kan vokse op til 8 cm under rummissioner, fordi deres rygsøjler forlænges da de ikke behøver at bære kropsvægten. Som følge her af har mange astronauter rygsmerter under deres missioner. Når de kommer tilbage til Jorden, og dens tyngdekraft, må de passe godt på mens de genoptræner kroppen. Efter en rummission har en astronaut fire gange større chance end osandre for at få en diskusprolaps.

Skinsuit er en ny slags skræddesyet rumdragt, som bliver udviklet for at undgå disse problemer. Dragten trykker på kroppen fra skuldre til ankler som erstatning for tyngdekraften. De nuværrende prototyper er lavet af spandex med et væv i to retninger, desuden bliver innovative tekstiler også undersøgt.

"Det var en udfordring at få dragten til at sidde rigtigt," forklarer Simon Evetts, der er holdlederen for Medical Projects and Technology Unit på EAC. "Vi skulle lave en dragt der er både stram ogbehagelig at gå i. Den skal også trykke med den rigtig styrke på alle de rigtige steder."

Projektet er et samarbejde mellem ESAs Space Medicine Office, Kings College og University College (begge i London) og Massachusetts Institute of Technology, USA. Test af prototyperne er i fuld gang.

Den danske ESA-astronaut, Andreas Mogensen blive den første til at bæere dragten i rummet. Han skal evaluere dragtens funktionalitet under sin mission til ISS i oktober 2015.Som mange teknologier udviklet til rummet, har Skinsuit store anvendelsesmuligheder her på Jorden. "Hvis dragten viser sig at være effektiv i rummet, kan den muligvis hjælpe de gamle og folk med rygproblemer hernede," siger Simon Evetts. "Skinsuit teknologi kunne også forbedre støtteklæder som bruges af folk med lidelser som spastisk lammelse."

Billede: Kings College London, Centre for Human Aerospace Physiological Sciences

Billede: Kings College London, Centre for Human Aerospace Physiological Sciences