Følg ESA-astronaut Andreas Mogensen
Astronaut Frank de Winne fra Belgien arbejder i laboratoriet. (Foto: ESA)

Forskning på ISS

Indsatsen fra den europæiske rumfartsorganisation ESA og Europas videnskabsfolk flytter grænser for videnskab og teknologi. Den er med til at placere Europa helt i front, når det gælder videnskabelig udvikling og virksomhedernes nytte af disse fremskridt.

En vigtig brik i denne proces er ELIPS - ESAs forskningsprogram inden for mikrogravitet. Det skal både hjælpe os på Jorden og bane vej for længerevarende ophold i rummet. For ELIPS spiller rumstationen og Columbus-laboratoriet ombord en central rolle.

I ELIPS forskes i mange retninger - fra fysik til fysiologi, fra nye metaller til planters rødder. Programmet omfatter omkring 1500 forskere i hundredevis af eksperimenter - plus mange forskere fra virksomheder og andre områder.

Fra ISS kan man studere både Solen og Jorden

ISS udgør et fantastisk udgangspunkt for at studere Jorden og dens klima, Solen og dens egenskaber samt partikler og stråling fra hele universet.

Der er for eksempel mange problemer, der skal løses, før man kan begive sig ud på den længe ventede bemandede rumfart til Mars.

Blandt de projekter, der testes på rumstationen, er en række undersøgelser af, hvordan forskellige planter reagerer, når de pludselig skal klare sig i vægtløs tilstand.

Det er vigtigt at vide, blandt andet fordi planter er helt nødvendige for mennesker ude i verdensrummet - lige så vigtige som her på Jorden.

Salat fra rumhaven

 

Mandskabet på ISS dyrker i et lille eksperiment salat. Når den er stor nok til at blive høstet, sættes den i en fryseboks og sendes ned til Jorden.

Her skal man så afgøre, om planter dyrket ombord på rumstationen kan spises af astronauterne. Dette kan være nødvendigt, hvis man vil udforske universet. Hvis man vil rejse til Mars, skal man kunne spise planter, der er dyrket på et rumfartøj. 

Et mål kan være at lave en "rumhave" på fremtidige, lange rejser i rummet. Samtidig kan forskningen hjælpe os til at bygge mere effektive drivhuse med planter, der kan vokse på steder med lidt lys eller plads.

Planter forvirres af manglende tyngdekraft

Tyngdekraften er vigtig for planter: den får planternes rødder til at vokse nedad og stilken opad.

Det er svært for planter at vokse uden tyngdekraft, da de bliver ganske forvirrede. Tidligere forskning på ISS har vist, at planter kan føle selv meget små tyngdefelter. Det sker på celleniveau, hovedsagelig for enden af rødderne.

Forskningen på ISS undersøger hele denne proces - fra røddernes følelse af tyngdekraft til hele plantens reaktion.

Karse som forsøgskanin

Karserødder i vægtløs tilstand (Foto: ESA)

Et andet forsøg på rumstationen har set på, hvordan planter tilpasser sig kunstigt lys. I eksperimentet har man set på, hvordan planten Almindelig Gåsehud, en slags karse, reagerer på en kombination af forskellige typer af lys og meget svag tyngdekraft.

Man ønsker at finde ud af, hvordan de forskellige og anderledes forhold påvirker plantens evne til at vokse.

Eksperimentet har blandt andet vist, at planten reagerede på rødt lys - muligvis på grund af ældgamle gener, der stadig væk eksisterer og påvirker planterne.

HDEV: kameraer på rumstationen

I april 2014 startede man eksperimentet HDEV på rumstationen. HDEV står for High Definition Earth Viewing (Se Jorden i højopløsning).

På ydersiden af ESAs laboratoriemodul Columbus er eksperimentet med flere HD-videokameraer monteret på en platform, der gør det muligt at sætte ting ud udenfor rumstationen. Kameraerne er beskyttet i et trykkammer og retter sig mod Jorden

Video fra disse kameraer sendes direkte til Jorden. De tre kameraer peger i tre retninger: frem, ned på Jorden og bagud i forhold til rumstationens omløbsretning.

Data fra eksperimentet bliver brugt til at undersøge rummiljøets påvirkning på kameraerne og billedkvaliteten.

Dette skal gerne føre til bedre kameraer til fremtidige missioner. Især partiklerne fra kosmisk stråling kan skade elektronik og andre dele på kameraerne.