Følg ESA-astronaut Andreas Mogensen

Interact & Haptics-2

Andreas skal gennemføre et forsøg, hvor han styrer en robotarm på Jorden. Under forsøget har Andreas Mogensen påmonteret en ydre ‘arm’. Armen kan mærke hans bevægelser og overføre dem til robotten på Jorden, og den kan påvirke hans egen arm og fingre, så han kan mærke hvor hårdt robotten tager fat. 

Præcis fjernstyring af robotter kræver nemlig, at personen, der styrer robotten kan ‘mærke’, hvor godt og hvor fast den har fat i en genstand.