Følg ESA-astronaut Andreas Mogensen
Den Internationale Rumstation. (Foto: ESA)

Den Internationale Rumstation, ISS

 

Europa og Danmark er sammen med USA, Rusland, Japan og Canada deltagere i det største internationale samarbejdsprojekt nogensinde: Den Internationale Rumstation, kaldet ISS (International Space Station).

Den 360 tons tunge rumstation byder på 820 kubikmeter, hvor astronauter kan opholde sig under tryk. Dermed har stationen i almindelig drift plads til en besætning på seks personer og et stort antal videnskabelige eksperimenter.

Første modul i 1998

Selve det fysiske byggeri af rumstationen startede i november 1998 da et russisk modul ved navn Zarya blev sendt op. Siden er det store anlæg bygget op modul for modul.

Mange moduler er blevet sendt op med de amerikanske rumfærger og derefter monteret af astronauterne på de forskellige missioner.

Opbygningen blev forsinket, da rumfærgen Columbia forliste. De amerikanske rumfærger blev derefter pensioneret, når de sidste dele af ISS var bragt op. Sidste store leverance med en rumfærge skete i maj 2011.

Rumstationen bliver dog stadig betjent med en lang række rumfartøjer, der lægger til og rejser væk, så der nærmest er tale om en "rumbanegård".

 

Columbus har plads

Europas rumfartsorganisation ESA har på ISS ansvaret for det europæiske rumlaboratorium Columbus.

Columbus udgør en stor del af rumstationens forskningskapacitet. Laboratoriet har ti udskiftelige "hylder" til videnskabelige forsøg. Dermed er der mange muligheder for forskere, der ønsker at udnytte Columbus til forskning.

Laboratoriet udnyttes især til forskning i væskers fysik, materialeforskning og biologiske forsøg.

ESA har også spillet en vigtig rolle med fem opsendelser af det store fragtfartøj ATV, som dog nu har udspillet sin rolle. Fremover vil ESA her arbejde sammen med NASA i USA om at levere et modul til Orion-fartøjet.

 

Europæisk kuppel

Europæiske videnskabsfolk har også stået bag den europæisk-byggede Cupola, en kuppelformet udbygning med panoramavinduer. Kuplen anvendes af astronauterne til at holde bedre udkig, når de håndterer for eksempel robotarme uden for rumstationen.

Samtidig giver den astronauterne en dejlig udsigt!

Cupolas øverste, runde vindue er 80 centimeter i diameter. Det er dermed det støreste vindue, der har fløjet i rummet. Seks vinduer rundt på siderne giver udsigt i alle retninger.

 
NASA-astronaut George Zamka kigger ud af Cupola. (Foto: ESA)
 

Robotarm giver en hånd

En europæisk robotarm bliver sendt op til rumstationen i 2017. Den skal bruges til at samle og hjælpe den russiske del af ISS.

Robotarmen kan flytte små ting direkte fra rumstationens indre og udenfor. Dette vil blandt andet gøre det hurtigere for astronauter at gennemføre en rumvandring. Samtidig vil robotarmen kunne arbejde sammen med astronauterne.

Robotarmen skal også hjælpe astronauterne uden for rumstationen, så de hurtigere kan komme på plads til de opgaver, der skal løses.

Via infrarøde kameraer skal armen desuden undersøge rumstationens overflade.Europæisk robotarm. (Foto: ESA)

 

Europæiske astronauter og brugere

I mange år var Sovjetunionen og USA de eneste aktører inden for bemandet rumfart. Men Europa er efterhånden kommet godt med.

Den første ESA-astronaut fløj i rummet i 1983, tyskeren Ulf Merbold, og European Astronaut Centre i Köln har trænet mænd og kvinder til rummissioner siden 1998.

Den første europæer, der arbejdede på ISS, var italieneren Umberto Guidoni som var ombord på stationen i 2001.

Stort team på Jorden

Kun en lille brøkdel af de europæere, som arbejder med rumstationen, vil rent faktisk komme i rummet. Store teams af ingeniører, videnskabsfolk, teknikere og andet personale er dem, der på Jorden gør det muligt at flyve ud i rummet. 

Europæiske centre på Jorden styrer videnskabelige forsøg og deler kontrol med rumstationen med Rusland og USA. Astronauterne er altid del af et stort videnskabeligt team på Jorden.

Desuden har Europa ni centre, der har ansvar for de projekter, der fra Europa sendes ombord på rumstationen.

Deltagelsen i ISS gør det muligt for tusindvis af kloge europæiske hoveder at være med helt på forkant, når det gælder videnskabelige og tekniske projekter.

 
 
 

Hvor er ISS nu?

 
Kilde: