Følg ESA-astronaut Andreas Mogensen

Muskelvævsprøver

Der bliver taget biopsiprøver af skeletmuskler fra læggene før og efter rumturen for at studere de cellulære signalmolekyler, som påvirkes af træningen under rumturen.

Andreas skal ikke træne så meget som de astronauter, som skal opholde sig i længere tid i rumstationen, og det er interessant at se, om der vil være forskel på ham og langtidsastronauterne i denne forbindelse.