Følg ESA-astronaut Andreas Mogensen
Soyuz-raket TMA-05M sendes op (Foto: NASA)

På mission med Soyuz som rumfartøj

Iriss-missionen skal sendes op med en Soyuz-raket og en Soyuz-rumkapsel med de tre rumbesøgende ombord. Opsendelsen sker fra Baikonur-basen i Kasakhstan.

Rumkapslen Soyuz TMA-M er en ny og forbedret udgave af TMA-rumkapslen, som er blevet brugt gennem en længere årrække. TMA-M-udgaven blev sendt op første gang i 2010.

Mere plads efterhånden

TMA er en forkortelse for "Transport Modified Anthropometric".

- "Transport" blev brugt i den tredje generation af rumfartøjet.

- "Modified" (ændret) blev tilføjet i fjerde generation, der først blev brugt som transportfartøj til den russiske Mir-rumstation i 1980'erne.

-"Anthropometric" betyder, at rumfartøjets tre kapsler er store nok til at kunne rumme større mennesker end de tidligere sovjetiske og russiske kosmonauter og at boligmodulet har justerbare sæder.

 Et planlagt nyt Soyuz ACTS (Advanced Crew Transportation System) vil indeholde et boligmodul, der er udviklet af den europæiske rumfartsorganisation ESA.

 

Soyuz TMA. Foto: USGOV-NASA

Rumfartøj bygget op af tre dele

Soyuz-rumfartøjet består af tre dele:

  •  et kredsløbsmodul, hvor besætningen opholder sig, mens de flyver rundt om Jorden,
  •  et landingssmodul for indtrængen i atmosfæren og landing på Jorden,
  •  og et instrumentmodul, som indeholder det udstyr, som behøves for at drive og navigere rumfartøjet.

Kredsløbsmodulet har en docking-port i den ene ende, og det fastgør rumfartøjet til rumstationen og giver kosmonauterne/astronauterne adgang til ISS.

Altid en Soyuz parat

Der er altid mindst et Soyuz-rumfartøj parkeret ved ISS. Det fungerer primært som redningsskib for stationens besætning, hvis der skulle opstå alvorlige problemer.

I årene efter tabet af rumfærgen Columbia i 2003 var Soyuz den eneste måde man kunne fragte mennesker og forsyninger mellem Jorden og rumstationen på. USA måtte sætte de øvrige rumfærger i bero, mens de blev grundigt efterset.

Andreas' mission til ISS i 2015 bliver med Soyuz-TMA-18M, hvilket betyder, at det er 18. opsendelse for denne modificerede type af TMA-rumfartøjet.